Garanti og reparationer

Leine Linde reparerer ikke produkter. I stedet bytter vi gratis produktet til et nyt produkt, hvis det er dækket af garantien.

Vigtigt: Vær opmærksom på grundbetingelserne nedenfor.

Som led i vores konstante bestræbelser på at forbedre vores produkter og den måde, vores kunder bruger dem på, tilbyder vi to fejlfindingsniveauer:

  1. Analyse
    Der udføres en indledende analyse, som omfatter funktionstest og undersøgelse af et returneret produkt, for at afgøre om returproduktet giver ret til reklamation. 

  2. Teknisk undersøgelse
    Hvis kunden ønsker det, vil der muligvis blive foretaget en mere grundig teknisk undersøgelse for at finde årsagen til fejlen. Kunden afkræves et gebyr på EUR 220 for denne service. Der udarbejdes en detaljeret teknisk rapport.

Hver form for rapport fremsendes derefter via kundens salgsrepræsentant. 

Ønsker du at returnere et Leine Linde-produkt til analyse eller teknisk undersøgelse? Kontakt dit lokale salgskontor eller din forhandler.

Grundbetingelser

For at kunne udføre en funktionstest skal enkoderen/produktet være så komplet som muligt. Hvis produktet skilles ad, er der risiko for at vigtige spor om, hvordan en fejl opstod, går tabt. Det bør derfor undgås, da det kan medføre en forkert konklusion om årsagen til fejlen.

Under analysen eller den tekniske undersøgelse vil produktet blive udsat for delvist ødelæggende adskillelse, test og undersøgelse. Det gøres for at finde fejl, der skyldes unormal slitage, omgivelserne osv., som ikke kan findes på anden måde. Et produkt, der indsendes til Leine Linde til undersøgelse, kan derfor ikke bruges og vil ikke blive returneret til kunden. Det vil blive gemt i en vis tid (mindst en måned) og vil derefter blive bortskaffet på en miljøvenlig måde.

I tilfælde af alvorlige skader, der skyldes kunden eller anden ekstern part, forbeholder vi os ret til at afvise at foretage analysen eller den tekniske undersøgelse. I så fald vil kunden få tilbud om at købe en ny enkoder.