ADS Online

– skridtet mod den fjerde industrielle revolution!

Forudse enkoderens behov for vedligeholdelse, og få større kontrol og flere data. ADS Online er en løsning til tilstandsovervågning, som er integreret i enkodere fra Leine Linde, og som gør skridtet mod den fjerde industrielle revolution nemmere.

Med det avancerede diagnosticeringssystem, ADS Online, er enkoderens funktioner udvidet til at omfatte flere sensorer i én. Multisensoren aflæser konstant niveauerne for flere parametre i sine omgivelser, herunder vibration, akselhastighed, frekvens, temperatur og forsyningsspænding.

Systemet foretager automatisk analyse af hver eneste registrerede afvigelse i enkoderen. Afhængigt af fejlenes alvor advarer enkoderen om risiko for svigt pga. skadelige faktorer i omgivelserne og fortæller, hvornår der skal foretages eftersyn af installation og afhjælpes fejl. Dermed bliver det muligt at forudsige vedligeholdelsesarbejdet!

Der leveres detaljerede logfiler med information om drift og omgivelser, som kan analyseres vha. den medfølgende software eller i et system, brugeren selv vælger. Sådan opbygges den fjerde industrielle revolution – fra komponentniveau og opefter.