ADS Classic

– til tilstandsbaseret vedligeholdelse

Enkodere, der er udstyret med det avancerede diagnosticeringssystem ADS Classic, er i stand til at udføre selvdiagnosticering. De advarer om eventuelle interne problemer, så det er muligt at planlægge vedligeholdelse og undgå driftsafbrydelse.

Hvis der registreres alvorlige afvigelser, sendes der en meddelelse til operatøren, der kan kommunikere med enkoderen vha. analysesoftwaren. Operatøren får oplysninger om fejlens hyppighed, den interne temperatur, og i hvilken driftsperiode fejlen forekommer. Det kan bruges til at finde årsagen til afvigelsen, som i mange tilfælde skyldes forhold uden for enkoderen. Almindelige årsager til fejl er en ubalance i motorinstallationen eller slidte lejer, hvilket ikke alene påvirker enkoderen, men hele produktionsenheden. En lille korrektion på det rette tidspunkt kan gøre en stor forskel på langt sigt.

ADS Classic fås som ekstraudstyr til roterende, inkrementelle enkodere i 800 Heavy duty-serien.