Gør funktionel sikkerhed enklere med en SIL2/PLd-certificeret inkrementel enkoder

Leine Linde introducerer den nyeste enkoder til sikkerhedsinstallationer: en inkrementel enkoder med High Current HTL-signaler (HCHTL) til brug i installationer i SIL2/PLd-kategori 3.

Takket være den integrerede sikkerhedsløsning er det ikke længere nødvendigt med en enkoder/sensor mere for at skabe redundans. Dette sparer plads og reducerer behovet for kabler, hvilket yderligere mindsker systemets sårbarhed over for miljømæssige faktorer, forstyrrelser og slitage.

Leine Lindes enkodere til funktionel sikkerhed gør systemdesignet enklere i forbindelse med kritiske applikationer, hvor der kræves funktionel sikkerhed i henhold til SIL2/PLd (C-standard) for at opfylde maskindirektiverne. Typiske anvendelsesområder er vekselstrøms- eller jævnstrømsmotorer i store maskiner og generatorfeedback.

Indtil videre har den eneste løsning med en enkelt enkoder været at bruge et 1 Vpp-signal, hvilket er uhensigtsmæssigt i disse barske miljøer på grund af det svage signal på 5 V DC. Derfor er løsningen FSI 800-serien med HCHTL-signaler til 9-30 V DC, som også opfylder behovet for lange kabler (over 300 meter). FSI 800-serien opfylder kravet om mekanisk udelukkelse af fejl, fordi risikoen for en glidende aksel elimineres.