DMI-converter – delte signaler øger anvendeligheden

Leine & Lindes DMI-converter deler signalet fra enkoderen, så det kan bruges til parallelle funktioner. DMI-converteren kan også anvendes til konvertering af signalniveauer. Den sørger for galvanisk beskyttelse af indgangssignalet og begge udgangssignaler.

Med DMI-converteren kan én enkoder forsyne parallelle systemer, f.eks. bevægelsesstyring, automation eller andre ønskede applikationer, med indgangssignaler. Den fungerer med indgangssignalniveau RS422 eller HTL, og det er muligt at bruge det ene eller begge signalniveauer til udgangssignaler.

"Dette produkt erstatter vores tidligere interface-converter", siger Tobias Lindh, som er produktingeniør hos Leine & Linde. "Det gør det muligt at konvertere enkoderens udgangssignaler til 5 eller 9-30 V DC alt efter brugerens behov."

DMI-converteren kan monteres på en DIN-skinne og er nem at konfigurere. Den fungerer ved en temperatur på mellem -25 °C og +70 °C og er et supplement til Leine & Lindes udvalg af robuste enkodere og tilbehør til feedback om hastighed og position i krævende miljøer.