Loading

Please wait
Loading may take several seconds

En robust encoder, i smuk indpakning

Leine & Linde har det seneste år udviklet en ny serie absolut-encodere, den induktive 600-serie. Absolut-encodere benyttes især til at positionere bevægelser med én eller flere omdrejninger. Den største nyhed i denne nye produktserie er, at den er baseret på induktiv scanning.

– Historisk set har vi kun fremstillet encodere baseret på optisk scanning, så dette har været meget udviklende og spændende for os, sier Peter Kjellqvist, udviklingschef hos Leine & Linde.

Den induktive scanningsmetode, der benyttes, indebærer, at den interne signalgenerering er ufølsom over for blandt andet stød og snavs. Desuden er den nye encoder udstyret med robuste kuglelejer, hvilket giver encoderen lang levetid.
– Valg af kuglelejer er det vigtigste, når det gælder levetiden på roterende encodere, da det er kuglelejet, der først slides op, siger Peter Kjellqvist.

Nyt design
Den induktive 600-serien vil kunne leveres i både aksel- og hulakselversioner og med visse interfaces også i gennemgående hulakseludførelse.

– De mange forskellige mekaniske varianter er udviklet for at kunne opfylde kundernes krav til mekanisk installation, siger Tobias Lindh, produktchef hos Leine & Linde.

Alle modeller i den nye serie er naturanodiserede for at kunne modstå de ydre påvirkninger i de krævende monteringsomgivelser, som encoderne udsættes for til daglig. De induktive encodere, der betegnes ISA 608 og IHA 608, har også fået en ansigtsløftning i form af et helt nyt design. Den induktive 600-serie er den første produktserie, hvor firmaets nye designprogram er implementeret.

Fleksibilitet og præstationer
Den induktive 600-serie er meget fleksibel, når det gælder mekanisk konfiguration.

– Vi kan levere encoderen med ledningsudgang eller en række forskellige stiktyper, siger Tobias Lindh.

Når det gælder elektriske interfaces, tilbyder den induktive 600-serie flere valgmuligheder. Alt fra serielle interfaces så som EnDat og SSI til de mest udbredte feltbus-interfaces, der forekommer på markedet.

– Den induktive 600-serie kan med fordel benyttes i krævende anvendelser, hvor der er krav om en absolut-encoder til positionering af en bevægelse, og hvor robusthed og levetid er afgørende, siger Tobias Lindh.