Loading

Please wait
Loading may take several seconds

Verdenspremiere på ADS Online

Efter ti år er der nu lanceret en opdateret version af det populære ADS. Det nye ADS Online er et avanceret diagnoseværktøj, der er skræddersyet til at understøtte tilstandsbaseret vedligeholdelse. Systemet analyserer encoderens tilstand og advarer mod begyndende fejl, inden de indtræffer. På den måde muliggøres service, der kun foretages efter behov, og som kan planlægges i god tid for at undgå uforudsete driftsstop.

En encoder benyttes ofte i store, komplicerede maskiner så som en vindmølle eller en papirmaskine. Den udgør en central komponent for måling af hastighed, og hele systemet afhænger af, at den fungerer. Det er derfor af største betydning, at den er pålidelig under alle forhold. Encoderen er udsat for slitage under brugen, og den skal derfor udskiftes på et eller andet tidspunkt. Men den nøjagtige levetid er vanskelig at forudsige, da den i høj grad afhænger af parametre i encoderens omgivelser. Temperatur, driftshastighed og vibrationer er eksempler på faktorer, der påvirker levetiden, og som er unikke for hver enkelt installation. Afhængigt af det omgivende miljø kan encoderens levetid variere fra et par år til et par årtier.

En vindmølle er ofte vanskelig tilgængelig, i mange tilfælde er den placeret langt ude til havs. Et uplanlagt servicebesøg bliver derfor meget kompliceret. For en papirmaskine stilles der på den anden side store krav til kontinuerlig drift, og enhver stilstand koster store summer. I begge disse eksempler tilstræber man derfor at foretage vedligeholdelse ved planlagte servicebesøg, hvor hele maskinen efterses på én gang.

Det nye system er udviklet i samarbejde med Leine & Lindes kunder. Ved hjælp af konstruktiv feedback og fælles erfaringer fra den tidligere version er der opbygget en videnbase, der har ligget til grund for det nye ADS Online.